back icon

Udenlandsk arbejdskraft er vigtig for væksten

•I 1. kvartal 2024 udgjorde udenlandske statsborgere 12% af lønmodtagerbeskæftigelsen i Trekantområdet – det svarer til knap 21.000 årsværk (fuldtidsstillinger). Det er lavere end i Hovedstadsområdet, men højere end i storbyområderne omkring Aarhus, Odense og Aalborg. Det er samme billede som i 4. kvartal af 2023. Udenlandsk arbejdskraft har dermed stor betydning for Trekantområdet.

•Udenlandsk arbejdskraft udgør en støt stigende andel af lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark. Andelen er steget mest i Hovedstadsområdet (fra 9% til 16%), efterfulgt af Trekantområdet (fra 6% til 12%). I de øvrige storbyområder er andelen kun steget omkring 4 procentpoint. Dermed får udenlandsk arbejdskraft større og større betydning og er en væsentligt bidrager til den samlede beskæftigelsesvækst i området.