Forsvaret som Karrierevej skudt i gang
God start på Forsvaret som Karrierevej
Den 9. september blev projektet Forsvaret som Karrierevej skudt i gang med en fælles opstartsworkshop. Her mødtes 40 repræsentanter fra ungdoms- og erhvervsuddannelser, videregående uddannelser samt Forsvaret og Beredskabet for at få en fælles introduktion til projektet – og ikke mindst begynde arbejdet med de konkrete samarbejder.
Projektet skal styrke unges kompetencer og kendskab til uddannelses- og karrieremuligheder i Forsvaret, Beredskabet og relaterede fagområder. Samtidig skal projektet skabe mere praksisnær undervisning ved at koble elevernes faglighed til virkelige problemstillinger, miljøer og arbejdsopgaver. I løbet af projektperioden forventes omkring 1.560 elever på HHX, HTX, EUD og FGU at møde projektets aktiviteter.
En verden med stigende behov for nye kompetencer
Sikkerhedspolitisk seniorrådgiver Lars Bangert Struwe åbnede workshoppen med et oplæg om den geopolitiske baggrund for projektet. Han satte fokus på en verden præget af større usikkerhed, teknologisk udvikling og stigende krav til både Forsvaret og det civile beredskab.
En central pointe var, at fremtidens forsvar og beredskab har brug for langt flere fagligheder end de traditionelt militære. Der er blandt andet behov for kompetencer inden for IT og cybersikkerhed, logistik, mekanik, el, teknologi, kommunikation og ledelse. Det giver en række oplagte koblinger til de uddannelser og fag, der er repræsenteret i projektet.
Inspiration fra en eksisterende forsvarslinje
Deltagerne fik også konkrete erfaringer fra Heidi Nellemose Rosenlund fra Baltorp Business Gymnasium/NEXT, som har været med til at udvikle en gymnasial forsvarslinje.
Her er forsvarsperspektivet blandt andet blevet integreret i engelsk, historie, afsætning og virksomhedsøkonomi gennem cases, gæsteundervisere, besøg og samarbejde med Forsvaret. Erfaringen er, at koblingen fungerer bedst, når den tager udgangspunkt i fagenes egne mål og kun bruges dér, hvor den giver reel faglig mening. En anden vigtig erfaring er behovet for tydelige kontaktpersoner mellem uddannelsesinstitutionerne og samarbejdspartnerne.
Fra idéer til de første aftaler
Et vigtigt formål med workshoppen var at bringe projektets mange aktører tættere sammen. Forud for dagen var deltagerne blevet bedt om at overveje, hvor de kunne se konkrete samarbejdsmuligheder.
Det kunne mærkes på dagen. Deltagerne kom med gennemarbejdede idéer til blandt andet cybersikkerhed, logistik og forsyning, teknologi, beredskab, virksomhedsøkonomi, ledelse og karrierelæring. Flere forlod workshoppen med nye kontakter og de første konkrete aftaler om videre dialog og aktiviteter.
Nu begynder det egentlige udviklingsarbejde. Projektpartnerne skal omsætte mulighederne til konkrete undervisningsforløb, besøg, cases og andre aktiviteter, og projektledelsen følger løbende op og understøtter samarbejdet på tværs.
Opstartsworkshoppen viste, at der både er idéer, fagligheder og stor vilje til at samarbejde. Næste skridt er at omsætte det til aktiviteter, som de unge kan møde i undervisningen.
