back icon

Trekantområdet Danmark besøger Folkemødet 2026

Udgivet af:
Thomas Schultz
12. May 2026

Grønne Helte og debat på Kombardo-scenen

I juni deltager Trekantområdet Danmark på Folkemødet i Allinge. Deltagelsen er en del af vores fælles interessevaretagelse og skal styrke synligheden af Trekantområdet som en central aktør i den grønne omstilling.

I regi af projektet Kvalificeret arbejdskraft til Fyrtårn Syd er vi til stede med en stand i samarbejde med Business Esbjerg og Work Live Stay. Her sætter vi fokus på den langsigtede indsats for at påvirke unges uddannelsesvalg i retning af tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som er afgørende for at sikre kvalificeret arbejdskraft til energi- og klimasektoren.

Ambassadørkorpset Fremtidens Grønne Helte er repræsenteret ved to studerende fra Fredericia Maskinmesterskole. De deltager i en debat om klimaets vilkår i en krisetid på Kombardo-scenen 12. juni kl. 11-12 og møder derudover folkemødets deltagere ved standen. Dermed kobles den nationale debat om grøn omstilling direkte til de konkrete uddannelses- og karriereveje, der udvikles i og omkring Trekantområdet.

Tilstedeværelsen på Folkemødet giver mulighed for at bringe Trekantområdets fælles dagsordener ind i den nationale samtale – og for at styrke samarbejdet med centrale aktører om fremtidens kompetencer.

Lillebæltskomitéen debatterer om infrastruktur i Trekantområdet

jgxjfjhjchkjhfjf